Alex Saltaren – Mixkasse (6 flasker)
Alex Saltaren er en af Tysklands mest spændende nye vinmagere. Med baggrund som sommelier i Colombia har han fundet sit kald i Rheingau, hvor han arbejder som kældermester hos den ikoniske Peter Jakob Kühn, samtidig med at han skaber sine egne vine i ultralille skala.
Alle hans vine kommer fra den legendariske Mittelheimer Skt. Nikolaus-mark – en First Growth-klassificeret vinmark – og fremstilles kompromisløst med økologisk tilgang, naturlig gæring og minimal intervention.
Vi har kun fået 120 flasker fra Alex i år – næste år håber vi på flere, men produktionen vil altid være lille.
Mixkassen indeholder:
-
2 x Labeja 2022
-
2 x Edilia 2022
-
2 x B.....a 2022
Edilia 2022
Riesling Trocken – Rheingauer Landwein
Alex' første og mest personlige vin, opkaldt efter hans bedstemor. Druerne kommer fra en lille parcel midt i Skt. Nikolaus-marken, hvor jorden består af kalkrig løss og grus. Vinen er præcis, sprød og vibrerende med masser af energi og fokus.
Smagsprofil:
Citrus, grønne æbler, hvid fersken og en elegant mineralsk kant.
Facts:
-
Parcel: 1200 m² i Mittelheimer Skt. Nikolaus
-
Jordbund: Kalkholdig løss og grus
-
Høst: 11. september 2022
-
Vinifikation: Blid presning, spontangæret i små fade, 18 måneders lagring på gærrester
-
Alkohol: 11,5% vol.
-
Restsukker: 0,8 g/l
-
Syre: 6,6 g/l
-
Spontan malolaktisk gæring
-
Ufiltreret
-
Økologisk dyrkning (ikke certificeret)
Labeja 2022
Riesling Trocken – Rheingauer Landwein
"Labeja" betyder "bien" på spansk – en hyldest til biodiversitet og naturligt arbejde i marken. Her får du en mere struktureret Riesling, takket være skindkontakt under gæringen. Kompleks, tekstureret og med en saltet finish.
Smagsprofil:
Modne stenfrugter, krydderurter, let tannin og mineralsk dybde.
Facts:
-
Parcel: 1300 m² i Mittelheimer Skt. Nikolaus (højere beliggenhed, mere sand)
-
Jordbund: Kalkholdig løss med højere andel af sand
-
Høst: 22. september 2022
-
Vinifikation: 80% skindgæret spontant, lagret i små fade og ståltanke
-
Alkohol: 11,5% vol.
-
Restsukker: 1,4 g/l
-
Syre: 6,0 g/l
-
Spontan malolaktisk gæring
-
Ufiltreret
-
Økologisk dyrkning (ikke certificeret)
B......a 2022
Riesling Trocken – Rheingauer Landwein
Denne vin stammer fra parcellen "An der Basilika" – lige foran St. Ägidius-basilikaen. Det er Alex' varmeste mark, hvilket giver en lidt mere moden, rund stil. En vin med dybde, moden frugt og lang eftersmag.
Smagsprofil:
Pære, moden citrus, blomster og en blød, cremet struktur.
Facts:
-
Parcel: 2800 m² foran St. Ägidius Basilika
-
Jordbund: Kalkrig løss og grus
-
Mikroklima: Varmeste plot, lang modning
-
Høst: 11. september 2022
-
Vinifikation: Blid presning, spontangæret i små fade, lagret 18 måneder på gærrester
-
Alkohol: 11,5% vol.
-
Restsukker: 1,0 g/l
-
Syre: 6,0 g/l
-
Spontan malolaktisk gæring
-
Ufiltreret
-
Økologisk dyrkning (ikke certificeret)
Bemærk:
Alle vinene er ufiltrerede, spontangærede og lavet med minimalt svovl – ægte håndværk i glasset. Flaskerne kan have naturligt bundfald.